Mange mennesker, der oplever stress, bliver fanget i det, der er kendt som det følelsesmæssige spisemønster. Følelsesmæssig spisning kan komme til udtryk på mange måder: For eksempel når du spiser en pose chips af kedsomhed, eller når du spiser en chokoladebar efter en hård dag på arbejdet.
Følelsesmæssig spisning kan være en midlertidig reaktion på stress, men når det sker ofte eller bliver det vigtigste spisemønster og en persons måde at håndtere sine følelser på, kan det påvirke deres liv og helbred negativt.
Hvad du behøver at vide om følelsesmæssig spisning
Der er både fysiske og psykiske årsager til følelsesmæssig overspisning.
Følelsesmæssig spisning udløses ofte af stress eller andre stærke følelser.
Der er flere strategier, der kan hjælpe en person med at klare symptomerne på følelsesmæssig spisning.
Triggere til følelsesmæssig spisning
Følelser, såsom stress, er ikke de eneste årsager til følelsesmæssig overspisning. Det skal huskes, at der også er sådanne triggere som:
Kedsomhed: kedsomhed fra lediggang er en ret almindelig følelsesmæssig trigger. Mange mennesker, der lever et aktivt liv, henvender sig til mad, når de har en nedetid for at udfylde det vakuum.
Vaner: Følelsesmæssig spisning kan knyttes til erindringen om, hvad der skete i en persons barndom. Et eksempel kunne være is, som forældre købte til gode karakterer, eller bagning af småkager med deres bedstemor.
Træthed: ofte overspiser vi eller spiser meningsløst, når vi er trætte, især når vi er trætte af at udføre en ubehagelig opgave. Mad kan virke som en reaktion på ikke at ville lave mere aktivitet.
Social indflydelse: alle har den ven, der frister dig til at spise pizza midt om natten eller gå på bar som en belønning til dig selv efter en hård dag. Vi overspiser ofte, simpelthen ikke ønsker at sige nej til familie eller venner.
Følelsesmæssige overspisningsstrategier
Det første skridt, en person skal tage for at komme ud af den følelsesmæssige spisefælde, er at genkende de triggere og situationer, der udløser denne adfærd. At føre en maddagbog kan hjælpe.
At spore din adfærd er en anden måde at lære om dine spisevaner. Prøv at skrive ned, hvad du gjorde i løbet af dagen, hvordan det fik dig til at føle dig, og hvor sulten du følte dig i løbet af den tid.
Tænk over, hvordan du kan modvirke triggere. For eksempel:
Hvis du finder dig selv at spise af kedsomhed, så prøv at læse en ny bog eller prøve en ny hobby.
Hvis du spiser af stress, så prøv yoga, meditation eller gå en tur for at hjælpe dig med at håndtere dine følelser.
Hvis du spiser, fordi du er ked af det, så ring til en ven eller gå en tur i parken med din hund for at håndtere dine negative følelser.
Det kan også være nyttigt at tale med en terapeut eller psykolog for at diskutere andre måder at bryde cyklussen af følelsesmæssig spisning på.
En diætist eller læge kan også henvise dig til en kyndig ekspert eller tilbyde mere information om at danne positive spisevaner og forbedre dit forhold til mad.
Følelsesmæssig spisning er en alvorlig lidelse, der ikke hjælper en person med råd om at "tage sig sammen" eller "bare spise mindre." Årsagerne til fremkomsten af et følelsesmæssigt spisemønster er komplekse og mangfoldige: blandt dem er opdragelse, indflydelsen af negative følelser og fysiologiske faktorer.
Hvordan skelner man mellem fysiologisk og følelsesmæssig sult?
Følelsesmæssig sult er meget let at forveksle med fysisk sult. Men der er karakteristika, der adskiller dem, og at genkende disse subtile forskelle er det første skridt mod at stoppe følelsesmæssig spisning.
Stil dig selv et par spørgsmål:
Kommer sulten hurtigt eller gradvist? Følelsesmæssig sult har en tendens til at komme meget pludseligt, mens fysiologisk sult normalt kommer gradvist.
Har du lyst til bestemte fødevarer? Følelsesmæssig sult er normalt forbundet med trang til usund mad eller en bestemt fødevare, mens fysisk sult normalt bliver mættet med enhver mad.
Spiser du tankeløst? Mindless eating er at spise uden at være opmærksom på, hvad du spiser, og hvordan det føles. For eksempel, når du ser tv og spiser en hel beholder is ad gangen, er dette et eksempel på tankeløs spisning og følelsesmæssig overspisning.
Kommer sulten fra maven eller hovedet? Fysiologisk sult er angivet ved rumlen i maven, mens følelsesmæssig sult har en tendens til at starte, når en person tænker på mad.
Føler du dig skyldig efter at have spist? Når vi giver efter for trangen til at spise på grund af stress, oplever vi som regel følelser af fortrydelse, skam eller skyld, hvilket er et tydeligt træk ved følelsesmæssig spisning. Når du får stillet fysiologisk sult, forsyner du kroppen med de nødvendige næringsstoffer og kalorier uden at forbinde det med negative følelser.
Så følelsesmæssig spisning er et ret almindeligt fænomen, forskelligt fra fysiologisk sult. Nogle mennesker bukker under for det fra tid til anden, mens andre kan opleve, at det påvirker deres liv og kan endda true deres helbred og mentale velvære.
Hvis du oplever negative følelser fra dine spisevaner og ikke kan ændre dem på egen hånd, er det bedst at tale med en diætist eller terapeut om dette emne, som kan hjælpe dig med at finde en løsning og håndtere denne situation.