Lægeurt – dild

Navnet på dild kommer oprindeligt fra det norske "Dilla", som betyder "at berolige, blødgøre". Dild har været kendt for sine gavnlige egenskaber siden 1500 f.Kr. I gamle egyptiske papyrusmanuskripter blev dild dokumenteret som et middel mod flatulens, smertelindring, afføringsmiddel og vanddrivende middel. Hvad er nyttig dild? Ætere er et kræftfremkaldende stof, der findes i cigaretrøg, trækulsrøg og forbrændingsovne. Siden oldtiden har dild været brugt mod hikke, mavesmerter og dårlig ånde. Det har antispasmodiske egenskaber, der lindrer spasmer, der danner smerte. Ayurvedisk medicin har brugt dild i århundreder mod maveproblemer.

En fremragende kilde til calcium, dild forhindrer knogletab, et almindeligt problem efter overgangsalderen. En spiseskefuld dildfrø indeholder 3 gram calcium. Eugenololien i dild er kendt som. Eugenol bruges af tandlæger som et topisk analgetikum, der lindrer tandpine. Derudover har denne olie vist sig at reducere blodsukkerniveauet hos diabetikere, men yderligere forskning er nødvendig for seriøse konklusioner. Dild er meget lavt i kalorier, med kun 2 kalorier pr. halv kop. Historiske fakta: 1) Den første omtale af dild som lægeplante blev registreret for 5 år siden i Egypten

2) Dilds oprindelige udbredelsesområde er det sydlige Rusland, Middelhavet og Vestafrika 3) I det 17. århundrede blev dild dyrket i mange engelske haver til kulinariske formål

Giv en kommentar