"Hej, jeg hedder Moby og jeg er veganer."
Således begynder en artikel skrevet af musiker, sanger, sangskriver, DJ og dyrerettighedsaktivist Moby i magasinet Rolling Stone. Denne enkle introduktion efterfølges af en rørende historie om, hvordan Moby blev veganer. Drivkraften var kærligheden til dyr, som begyndte i en meget ung alder.
Efter at have beskrevet et fotografi taget, da Moby kun var to uger gammel, og hvor han er i selskab med kæledyr, og de hellere ser på hinanden, skriver Moby: ”Jeg er sikker på, at i det øjeblik var neuronerne i mit limbiske system forbundet med sådan, hvad jeg indså: dyr er meget kærlige og seje. Derefter skriver han om de mange dyr, han og hans mor har reddet og taget sig af derhjemme. Blandt dem var killingen Tucker, som de fandt på en affaldsplads, og takket være hvilken en indsigt kom til Moby, der ændrede hans liv for altid.
Moby nyder minderne om sin elskede kat og husker: "Da jeg sad på trappen, tænkte jeg: 'Jeg elsker denne kat. Jeg vil gøre alt for at beskytte ham, gøre ham glad og holde ham fra skade. Han har fire poter, to øjne, en fantastisk hjerne og utroligt rige følelser. Ikke engang om en billion år ville jeg nogensinde komme i tanke om at skade denne kat. Så hvorfor spiser jeg andre dyr, der har fire (eller to) ben, to øjne, fantastiske hjerner og utroligt rige følelser? Og da jeg sad på trappen i forstaden Connecticut med Tucker, blev jeg vegetar.”
To år senere forstod Moby sammenhængen mellem dyrelidelser og mejeri- og ægindustrien, og denne anden indsigt fik ham til at blive veganer. For 27 år siden var dyrevelfærd hovedårsagen, men siden da har Moby fundet utallige grunde til at forblive veganer.
"Som tiden gik, blev min veganisme forstærket af viden om sundhed, klimaforandringer og miljø," skriver Moby. ”Jeg lærte, at det at spise kød, mælkeprodukter og æg har meget at gøre med diabetes, hjertesygdomme og kræft. Jeg lærte, at kommercielt dyrehold er ansvarlig for 18 % af klimaændringerne (mere end alle biler, busser, lastbiler, skibe og fly tilsammen). Jeg lærte, at det at producere 1 pund sojabønner kræver 200 gallons vand, mens det at producere 1 pund oksekød kræver 1800 gallons. Jeg lærte, at hovedårsagen til skovrydning i regnskoven er rydning af skove til græsgange. Jeg lærte også, at de fleste zoonoser (SARS, kogalskab, fugleinfluenza osv.) er resultatet af dyrehold. Nå, og som et sidste argument: Jeg lærte, at en diæt baseret på animalske produkter og rig på fedt kan være hovedårsagen til impotens (som om jeg ikke havde brug for flere grunde til at blive veganer).
Moby indrømmer, at han først var meget aggressiv i sine synspunkter. Til sidst indså han, at hans prædikener gør mere skade end gavn og er ret hykleriske.
"Jeg indså til sidst, at råben af folk [efter kød] ikke er den bedste måde at få dem til at lytte til, hvad du har at sige," skriver Moby. "Når jeg råbte af folk, gik de i forsvar og tog fjendtlighed med alt, hvad jeg ville fortælle dem. Men jeg lærte, at hvis jeg taler respektfuldt til folk og deler information og fakta med dem, kan jeg virkelig få dem til at lytte og endda tænke over, hvorfor jeg blev veganer.”
Moby skrev, at selvom han er veganer og nyder det, vil han ikke tvinge nogen til at blive veganer. Han udtrykker det sådan: "Det ville være ironisk, hvis jeg nægtede at påtvinge dyr min vilje, men var glad for at påtvinge mennesker min vilje." Ved at sige dette opfordrede Moby sine læsere til at lære mere om behandlingen af dyr og hvad der ligger bag deres mad, samt at undgå produkter fra fabriksbedrifter.
Moby slutter artiklen ret kraftfuldt: "Jeg tror, at jeg til sidst, uden at røre ved spørgsmålene om sundhed, klimaændringer, zoonoser, antibiotikaresistens, impotens og miljøforringelse, vil stille dig et enkelt spørgsmål: kan du se en kalv i øjnene og sige: "Min appetit er vigtigere end din lidelse"?