Min guru spiser kød

Når jeg gik gennem byens centrum, lagde jeg mærke til en lang række forskellige yogaklubber, ayurvediske centre og andre steder, hvor folk får mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige områder af yoga. Hver to hundrede meter falder øjnene nu og da over en anden reklameplakat med mystiske tegninger og løfter som "vi hjælper med at åbne alle chakraerne lige nu." Og på verandaen til et sådant yogacenter (vi vil ikke nævne dets navn nu) stod en høj ung mand og røg en cigaret, som, som det viste sig senere, underviste i yoga der. Selve kendsgerningen med en rygende yoga slog mig ned, men for interessens skyld besluttede jeg alligevel at spørge denne yogaguru om en vegetar, hvortil et negativt svar blandet med let forvirring fulgte. Denne situation undrede mig lidt: hvordan kan det være, at en moderne yogalærer tillader sig selv at ryge og spise dødelig mad? Måske er dette ikke engang hele listen ... Hvor kompatible er disse ting med hinanden? Det viser sig, at når man arbejder med mennesker, fortæller man dem om principperne for ikke-vold (ahimsa), om vigtigheden af ​​at kontrollere sanserne (brahmacharya), mens man stille og roligt ryger ind imellem pranayama og spiser shawarma? Ville det være gavnligt at praktisere under en "ikke-vegetarisk" guru? Vismanden Patanjali, kompilatoren af ​​de berømte "Yoga Sutras", introducerer os til de to første trin af yoga, som er med til at begynde vores lange vej til åndelig udvikling - yama og niyama. Yama råder alle til at opgive vold, mord, tyveri, løgn, begær, vrede og grådighed. Det viser sig, at yoga begynder med det dybeste arbejde med sig selv, både på et subtilt og på et groft ydre plan. Indeni lærer yogien at kontrollere sit eget sind og kontrollere materielle ønsker. Udenfor holder han sine omgivelser rene, også den mad, der ender på hans tallerken. At nægte at spise mordprodukter er netop den ahimsa (ikke-vold), som Patanjali nævnte tilbage i det XNUMXnd århundrede. F.Kr. Så er det andet trin niyama. Når du er på dette stadie, inkluderer en yogis liv sådanne obligatoriske ting som renhed, disciplin, evnen til at være tilfreds med det, du har, selvuddannelse, dedikation af alle dine anliggender til Gud. Processen med at rense ud fra en masse dårlige vaner finder bare sted på disse to indledende trin. Og først derefter følger praksis med asanas, pranayama, men ikke omvendt. Hvor er det ærgerligt, at sætningen "Jeg arbejder som yogi" begyndte at flimre i vores tale. Jeg tyder: at arbejde som yogi betyder at arbejde et par timer om dagen i et yogacenter, være fleksibel og fit, tale om sublime ting, gentage navnene på asanas udenad, og resten af ​​dagen fortsætte med at forkæle din beskidte vaner. Stole om morgenen, penge om aftenen. Først vil jeg begynde at undervise andre, og først derefter vil jeg på en eller anden måde håndtere mine egne problemer. Men sådan burde det ikke være. I timerne mellem eleven og læreren er der en subtil kontakt, en slags gensidig udveksling. Hvis din yogaguru virkelig følger alle regler og forskrifter, konstant arbejder på sig selv, overvåger renheden af ​​det ydre og indre, så vil han helt sikkert give dig sin åndelige kraft, som vil hjælpe dig på vejen til selvudvikling og selv- forbedring … Men det er usandsynligt, at noget som dette vil kunne formidle til dig en lærer, som ikke har formået at bringe tingene i orden i sin egen gastronomiske afhængighed. De mennesker, vi interagerer med, har en fantastisk indflydelse på vores liv. Som en svamp absorberer vi karakter, smag og værdier hos de mennesker, som vi kommer i tæt kontakt med. Sandsynligvis har mange bemærket, at en mand og kone efter mange års samliv bliver meget lig hinanden – de samme vaner, talemåder, fagter osv. Det samme gør sig gældende i samspillet mellem lærer og elev. Eleven tager med ydmyghed og respekt imod viden fra læreren, som til gengæld gerne deler sin erfaring med eleven. Tænk nu på, hvilken oplevelse du vil få fra en person, der endnu ikke har lært noget selv? Lad din yogalærer ikke få den perfekte asana, helt jævn form, men han vil ikke ryge på verandaen og spise koteletter til aftensmad. Tro mig, dette er meget vigtigere. Indre og ydre renhed er resultatet af langsigtet arbejde med egen karakter, vaner og omgivelser. Det er denne smag, en yogaguru bør give sine elever.