Palmesukker er en kilde til sødme

Nogle gange ser det ud til, at søgen efter sunde, naturlige sødestoffer er en hvirvelvind af information. Jeg begyndte at skrive om stevia i 1997, tilbage i de dage, hvor FBI beslaglagde stevia-produkter og arresterede ejerne af de virksomheder, der fremstillede dem. Og i dag er stevia blevet udbredt som et sikkert, naturligt sødemiddel. Sandt nok gør dette den ikke superpopulær. Mange mennesker klager over den ejendommelige eftersmag af stevia, såvel som det faktum, at det ikke smelter og ikke kan bruges i madlavning som sukker. Så eftersøgningen fortsætter. 

Agavejuice, et lavglykæmisk sukker fremstillet af de løglignende rødder af agaveplanten, har været favoriseret i det naturlige helsekostmiljø i flere år. Agave smager fantastisk og har et relativt lavt glykæmisk indeks, men der er løbende debat om, hvor naturligt det egentlig er, og om indekset virkelig er lavt nok. Tidligere har nogle leverandører af agavejuice vist sig at erstatte majssirup med højt fructoseindhold. 

Men nu kommer et nyt naturligt sundt sødemiddel frem, og det lyder meget lovende. Dens navn er palmesukker. 

Palmesukker er et lavglykæmisk krystallinsk nærende sødestof, der opløses, smelter og smager næsten som sukker, men er helt naturligt og uraffineret. Det er udvundet af blomster, der vokser højt på kokosnøddetræer og åbnes for at indsamle blomsternektar. Denne nektar tørres derefter naturligt for at danne brune krystaller, der er rige på en række vigtige vitaminer, mineraler, næringsstoffer, herunder kalium, zink, jern og vitaminerne B1, B2, B3 og B6. 

Palmesukker bliver aldrig raffineret eller bleget, i modsætning til hvidt sukker. Så naturlige næringsstoffer forbliver i nettet. Og dette er ekstremt sjældent for sødestoffer, da de fleste af dem gennemgår seriøs forarbejdning og rensning. Selv stevia, når det er lavet til hvidt pulver, er raffineret (generelt er det en grøn urt). 

Selvom man i øvrigt kan alt med palmesukker som med almindeligt sukker, så smager det meget bedre! 

Giv en kommentar