Trihaptum brunviolet (Trichaptum fuscoviolaceum) foto og beskrivelse

Trihaptum brun-violet (Trichaptum fuscoviolaceum)

:

• Hydnus brun-violet
• Sistotrema violaceum var. mørke lilla
• Irpex brun-violet
• Xylodon fuscoviolaceus
• Hirschioporus fuscoviolaceus
• Trametes abietina var. fuscoviolacea
• Polyporus abietinus f. mørke lilla
• Trichaptum brunlilla
• Bedrager agaricus
• Sistotrema hollii
• Sistotrema kød
• Sistotrema violaceum

Frugtkroppe er enårige, oftest åbenbøjede, men der er også helt åbne former. De er små i størrelsen og ikke særlig regelmæssige i formen, hætterne bliver op til 5 cm i diameter, 1.5 cm i bredden og 1-3 mm i tykkelsen. De er placeret enkeltvis eller i flisebelagte grupper, ofte sammensmeltet med hinanden ved siderne.

Overfladen er hvidgrålig, fløjlsagtig til let børstet, med en hvid, lilla (i unge frugtlegemer) eller brunlig ujævn kant. Den er ofte bevokset med grønne epifytiske alger.

Hymenophoren består af radialt arrangerede korte plader med ujævne kanter, som delvist ødelægges med alderen og bliver til flade tænder. I unge frugtkroppe er den lys lilla, med alderen og efterhånden som den tørrer, falmer den til okkerbrune nuancer. Kernen af ​​pladerne og tænderne er brunlig, tæt, fortsætter ind i en tæt zone mellem hymenophoren og vævet. Tykkelsen af ​​stoffet er mindre end 1 mm, det er hvidt, læderagtigt, bliver stift og skørt, når det tørres.

Hyfesystemet er dimitisk. Generative hyfer er tyndvæggede, hyaline, næsten ikke forgrenede, med klemmer, 2-4 µm i diameter. Skelethyfer er tykvæggede, hyaline, svagt forgrenede, ikke-septate, med en basalklemme, 2.5-6 µm tyk. Sporerne er cylindriske, let buede, glatte, hyaline, 6-9 x 2-3 mikron. sporepulverets aftryk er hvidt.

Trihaptum brunviolet vokser på væltede nåletræer, hovedsageligt fyrretræer, sjældent gran, hvilket forårsager hvid råd. Perioden med aktiv vækst er fra maj til november, men da de gamle frugtlegemer er velbevarede, kan de findes hele året. Fælles billede af den tempererede zone på den nordlige halvkugle.

Trihaptum lærk (Trichaptum laricinum)

I den nordlige række af lærk er Trihaptum lærk udbredt, der, som navnet antyder, foretrækker død lærk, selvom den også kan ses på stort dødt ved af andre nåletræer. Dens vigtigste forskel er hymenophoren i form af brede plader.

Trihaptum biforme (Trichaptum biforme)

Trihaptum vokser dobbelt på nedfaldent løvtræ, især på birk, og forekommer slet ikke på nåletræer.

Trihaptum elovy (Trihaptum abietinum)

Hos Trichaptum-gran er hymenophoren i ungdommen repræsenteret af kantede porer, men bliver hurtigt til en irpexoid (bestående af flade tænder, som dog ikke danner radiale strukturer). Dette er dens væsentligste forskel, fordi begge disse arter, både gran trihaptum og brunviolet trihaptum, i det mindste i Nordeuropa med succes vokser på rødgran og fyrretræ, og nogle gange endda på lærk.

Foto i artikelgalleri: Alexander.