Knoldpisk (Pluteus semibulbosus)
- Afdeling: Basidiomycota (Basidiomycetes)
- Underafdeling: Agaricomycotina (Agaricomycetes)
- Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
- Type: Pluteus semibulbosus (Pluteus tuberous)
:
- Plutey semi-løgformet
- Plyutey tykbenet
- Agaricus semibulbosus
hoved: 2,5 – 3 cm i diameter, klokkeformet i ungdommen, konveks med alderen, derefter liggende, med en lille tuberkel og en stribet ribbet, ofte gennemskinnelig kant. Hvidlig, gullig-lyserød, bleg gul-gul, mørkere, brunlig-grå i midten og blegere mod kanten. Tynd, glat eller let melet, langsgående stribet, let rynket.
Records: fri, hyppig, med plader, hævede og udvidede i midten, hvid, hvidlig, derefter lyserød.
Ben: 2,5 – 3 cm høj og 0,3 – 0,5 cm tyk, cylindrisk eller let fortykkende nedad, central, nogle gange buet, med en knoldformet fortykkelse og hvidt mycelium i bunden. Hvidlig eller gullig, glat eller dækket af små fibrøse flager, nogle gange fløjlsagtige, langsgående fibrøse, fyldige, hule med alderen.
ring eller rester af sengetæppe: Ingen.
Pulp: Hvidlig, løs, tynd, skrøbelig. Skifter ikke farve på et snit og en pause.
Lugt og smag: Ingen speciel smag eller lugt.
spore pulver: Pink.
tvister: 6-8 x 5-7 mikron, bredt ellipseformet, glat, lyserødt. Hyfer med spænder, tyndvæggede, i hætten kutikula består af afrundede eller brede kølleformede celler 20-30 µm.
Saprotrof. Den vokser nær rødderne af træer, på tørre stubbe, råddent træ af forskellige arter, på mindre dødt ved af løvfældende arter i bredbladede og blandede skove. Findes på rådnende levende træer. Foretrækker eg, birk, ahorn, poppel, bøgetræ.
Afhængigt af regionen forekommer det i august-september indtil november. Regioner: Europa, England, Nordafrika, Asien, Kina, Japan. Optaget i Our Country, Belarus.
Den er uspiselig, da den ikke har nogen næringsværdi. Der er ingen data om toksicitet.
Nogle kilder angiver Tuberous Pluteus (Pluteus semibulbosus) som et synonym for fløjlsblød-benet Pluteus (Pluteus plautus). Plyutei fløjlsbløde ben udmærker sig dog ved frugtlegemernes noget større størrelse, huens fløjlsbløde overflade, der bliver fint skællende med alderen, og ved mikroskopiske træk.
Foto: Andrey.