Blodionogrammet er en af ​​de test, som oftest anmodes om af læger for at overvåge kroppens væske- og elektrolytiske balance.

Blodionogrammet er en ekstremt almindelig - og en af ​​de mest efterspurgte - test, som er måling af de vigtigste ioniske bestanddele i blodet (eller elektrolytter). Nemlig natrium (Na), kalium (K), calcium (Ca), klor (Cl), magnesium (Mg), bikarbonater (CO3).

Blodionogrammet ordineres rutinemæssigt som en del af et tjek. Det anmodes også om at hjælpe med diagnosen, når en patient har symptomer som ødem (dvs. væskeophobning), svaghed, kvalme og opkastning, forvirring eller uregelmæssig hjerterytme.

Undersøgelsen bruges til at overvåge organismens hydro-elektrolytiske balance, det vil sige den eksisterende balance mellem vand og de forskellige ioner. Det er primært nyrerne, der sørger for denne balance, ved at filtrere urinen, men det sørger huden, åndedrættet og fordøjelsessystemet også for.

Ofte anmoder lægen samtidig om et urin-ionogram for at kunne dele nyrerne i eventuelle stofskifteforstyrrelser, der præsenteres på blod-ionogrammet.

Bemærk, at niveauet af fosfor, ammonium og jern også kan bestemmes under et blodionogram.

Her er de såkaldte normale værdier af de vigtigste ioniske bestanddele i blodet:

• Natrium (natriæmi): 135 – 145 mmol/l (millimol pr. liter)
• Kalium (kalium): 3,5 — 4,5 mmol/l
• Calcium (calcium): 2,2 - 2,6 mmol/l
• Klor (chloræmi): 95 – 105 mmol/l
• Magnesium: 0,7 – 1 mmol/l
• Bikarbonater : 23 — 27 mmol/l

Bemærk, at disse værdier kan variere afhængigt af laboratorierne, der udfører analyserne. Derudover varierer de lidt afhængigt af alder.

Inden du går til eksamen, er der ingen særlige betingelser, der skal overholdes. Det er for eksempel ikke nødvendigt at være på tom mave.

Undersøgelsen består af en venøs blodprøve, som regel i folden af ​​albuen. Det således opsamlede blod analyseres derefter.

Natrium

En stigning i niveauet af natrium i blodet - dette kaldes hypernatriæmi - kan kædes sammen med:

• dehydrering på grund af fordøjelsestab;
• nedsat væskeindtag;
• kraftig sveden
• natrium overbelastning.

Tværtimod er et fald i natriumniveauet i blodet – vi taler om hyponatriæmi – forbundet med:

• til et underskud af natriumindtag med fordøjelses- eller nyretab;
• eller en stigning i mængden af ​​vand.

Hyponatriæmi kan være et tegn på hjertesvigt, nyre- eller leversvigt eller ødem.

Kalium

En stigning i niveauet af kalium eller hypokaliæmi forekommer under kaliumtilskud eller på grund af indtagelse af visse lægemidler (anti-inflammatoriske lægemidler, antihypertensiva osv.).

Tværtimod kan et fald i blodets kaliumniveau eller hypokaliæmi forekomme i tilfælde af opkastning, diarré eller indtagelse af diuretika.

Klor

En stigning i klorniveauet i blodet eller hyperchloræmi kan skyldes:

• alvorlig dehydrering gennem svedtendens;
• fordøjelsestab;
• natrium overbelastning.

Et fald i klorniveauet i blodet eller hypochloræmi kan skyldes:

• kraftig og gentagne opkastninger;
• åndedrætsbesvær
• en stigning i mængden af ​​vand (hjerte-, nyre- eller leversvigt);
• nedsat natriumindtag.

Kalk

Hypercalcæmi (højt niveau af calcium i blodet) kan være et tegn på:

• osteoporose;
• hyperparathyroidisme;
• D-vitaminforgiftning;
• langvarig immobilisering (at ligge for længe);
• eller Pagets sygdom, hvor knoglerne vokser for hurtigt.

Tværtimod kan hypocalcæmi (lavt calciumniveau i blodet) forklares ved:

• underernæring;
• alkoholisme;
• knogleafkalkning;
• kronisk nyresvigt
• eller en defekt i absorptionen af ​​tarmen.

Magnesium

En stigning i niveauet af magnesium kan observeres:

• ved nyresvigt;
• eller efter at have taget magnesiumtilskud.

Tværtimod kan et fald i niveauet af magnesium i blodet være et tegn på:

• dårlig kost (især blandt atleter);
• overdreven alkoholforbrug
• fordøjelsesproblemer mv.

Bikarbonater

Et højt niveau af bikarbonat i blodet kan være et tegn på:

• åndedrætssvigt
• gentagne opkastninger eller diarré.

Et lavt niveau af bikarbonat i blodet kan betyde:

• metabolisk acidose;
• nyresvigt;
• eller leversvigt.