Bestemmelse af fibrinogen i blodet

Bestemmelse af fibrinogen i blodet

Definition af fibrinogen i blodet

Le fibrinogen er en protein blod, der spiller en rolle i koagulation. Han deltager i træningen af blodpropper og modulerer også aktiviteten af ​​blodplader og celle af fartøjer. Under påvirkning af et andet protein, den trombin, bliver det til fibrin

Det syntetiseres af leverens celler. Dets niveau i blodet varierer normalt fra 2 til 4 g/l. Men syntesen af ​​dette protein kan stige som følge af stress, under graviditet eller efter indsprøjtning af visse lægemidler eller væksthormon. En stigning i niveauet af fibrinogen i blodet er også tegn på en inflammatorisk tilstand.

 

Hvorfor lave en fibrinogen test?

Fibrinogenanalysen er indiceret til at screene for en blodkoagulationsforstyrrelse (for eksempel i tilfælde af uforklarlig blødning eller ” defibrinationssyndrom », Svarende til en koagulationsabnormitet).

Der er tre fødselsdefekter i fibrinogenniveauer:

  • DETafibrinogenæmi, som er det fuldstændige fravær af fibrinogen. Denne sjældne sygdom forårsager alvorlig blødning, der opstår fra fødslen
  • DEThypofibrinogenemi, svarende til et fald i niveauet af fibrinogen i blodet (dette er oftest en sekretionsfejl)
  • La dysfibrinogenemi, hvilket er en abnormitet af proteinet.

Blodfibrinogentestning kan også være nyttig i tilfælde af:

  • inflammatorisk syndrom
  • leversvigt (fører til et fald i fibrinogenniveauer)
  • at overvåge effekten af ​​en såkaldt "fibrinolytisk" behandling, der har til formål at opløse en blodprop i tilfælde af trombose.

 

Hvilke resultater kan vi forvente af fibrinogenassayet?

Doseringen af fibrinogen udføres på en venøs blodprøve (blodprøve), i et medicinsk analyselaboratorium. Dosering er en rutinemæssig måling, og resultater opnås normalt inden for dagen.

 

Hvilke resultater kan vi forvente af et fibrinogenassay?

Lægen er den eneste, der kan fortolke resultaterne af analysen.

Normalt er et overskud af fibrinogen (hyperfibrinogenæmi) kan observeres ved betændelse, ved visse infektionssygdomme (lungebetændelse mv.), ved gigtfeber eller autoimmune sygdomme (lupus), efter et myokardieinfarkt mv.

Omvendt kan hypofibrinogenæmi (fald i fibrinogenniveau) afspejle en genetisk sygdom, alvorlig leversvigt (hepatitis, skrumpelever), koagulationsforstyrrelser (dissemineret intravaskulær koagulation eller defibrinationssyndrom) eller "fibrinolyse", for eksempel på grund af cancer.

Læs også:

Vores fil om trombose

Alt hvad du behøver at vide om flebitis

 

Giv en kommentar