Firebladede søstjerner (Geastrum quadrifidum)

Systematik:
  • Afdeling: Basidiomycota (Basidiomycetes)
  • Underafdeling: Agaricomycotina (Agaricomycetes)
  • Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
  • Underklasse: Phallomycetidae (Velkovye)
  • Rækkefølge: Geastrales (Geastral)
  • Familie: Geastraceae (Geastraceae eller stjerner)
  • Slægt: Geastrum (Geastrum eller Zvezdovik)
  • Type: Geastrum quadrifidum (firebladet søstjerne)
  • Fire-sektion stjerne
  • Geastrum firlappet
  • Fire-sektion stjerne
  • Geastrum firlappet
  • Jordstjerne firebladet

Beskrivelse

Frugtlegemer er indledningsvis lukkede, sfæriske, omkring 2 cm i diameter, dækket af peridium, over hele overfladen af ​​hvilke myceliestrenge er placeret; moden – åbnet, 3-5 cm i diameter. Peridiet er fire-lags, bestående af exoperidium og endoperidium. Eksoperidiet er i form af en kop, trelags eller tolags, solid, revet fra top til bund til midten i 4 ulige, spidse dele (blade), bøjer ned, og frugtlegemerne rejser sig op på lapperne , som på "ben". Det ydre mycelielag er hvidligt, filtet, dækket af jordpartikler og forsvinder hurtigt. Det mellemste fibrøse lag er hvidt eller isabella, glat. Det indre kødfulde lag er hvidt, også revet i 4 dele, hviler med skarpe ender på de skarpe ender af det ydre lags lapper og forsvinder hurtigt. Basen er konveks. Midten stiger op sammen med den indre del af frugtlegemet - glebaen. Kugleformet eller ovalt (ægformet) gleba dækket med endoperidium, 0,9-1,3 cm høj og 0,7-1,2 cm bred. I bunden med en flad stilk, over hvilken endoperidium er indsnævret og der dannes et godt markeret afrundet fremspring (apophysis), øverst åbner det med et hul, som er udstyret med et lavt peristom. Peristomet er kegleformet, fibrøst, med en skarpt begrænset gårdhave, glat fibrøst-ciliat, omkring hvilken der er en tydelig ring. Benet er cylindrisk eller let fladt, 1,5-2 mm højt og 3 mm tykt, hvidligt. Søjlen er bomuldsagtig, lysebrun-grå i snit, 4-6 mm lang. Dens eksoperidium rives oftere i 4, sjældnere i 4-8 ulige spidse lapper, bøjer sig ned, hvorfor hele frugtlegemet rejser sig op på lapperne, som på ben.

Benet (i traditionel forstand) mangler.

Gleba når moden pulveragtig, sort-lilla til brun. Sporer er brune, lyse eller mørkebrune.

Ved tryk spredes sporerne i alle retninger. Sporerne er olivenbrune.

HABITAT OG VÆKSTID

Den firlappede søstjerne vokser for det meste på sandjord i løv-, blandet og nåletræer - fyrre-, gran-, fyrregran- og gran-bredbladet skove (blandt nedfaldne nåle), nogle gange i forladte myretuer - fra august til oktober, sjældent. Optaget i Vort Land (den europæiske del, Kaukasus og Østsibirien), Europa og Nordamerika. Vi fandt den sydøst for Sankt Petersborg i en blandet skov (birk og gran) under en gammel gran på nåle i begyndelsen af ​​oktober (svampe voksede som en familie).

DOUBLES

Den firlappede søstjerne er meget ejendommelig i udseende og er slående forskellig fra svampe af andre slægter og familier. Den ligner andre stjernestjerner, for eksempel den buede søstjerne (Geastrum fornicatum), hvis eksoperidium deler sig i to lag: det ydre med 4-5 korte, stumpe lapper og det indre, konvekse i midten, ligeledes med 4-5 lapper; på Geastrum kronet (Geastrum coronatum) med et læderagtigt, glat exoperidium, der deler sig i 7-10 gråbrune spidse lapper; på Geastrum fimbriatum med exoperidium, som er revet til det halve eller 2/3 – i 5-10 (sjældent op til 15) ulige lapper; på Søstjernen stribet (G. striatum) med exoperidium, revet i 6-9 lapper og lysegrå gleba; paa den lille Shmiels Søstjerne (G. schmidelii) med Exoperidium, der danner 5-8 Lapper, og en Gleba med en næbformet, furet, stribet Næse; på Geastrum triplex med et fibrøst hul i toppen af ​​en gråbrun gleba.

Det er begrænset til jorden i løv- og nåleskove.

Giv en kommentar