Hvordan man skriver slogans

Forfatter Sasha Karepina Kilde - hendes blog

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​ Filmen "Julie & Julia" viser en teknik, der er nyttig for alle forfattere - en teknik til at komme med overskrifter og slogans. … I filmen hjælper redaktøren af ​​Knopf-forlaget Julia Child med at finde på en titel til bogen. Redaktøren overbeviser Julia om, at titlen er det, der sælger bogen, og tager titlen alvorligt. Vi ser på skærmen, hvordan hun sætter klistermærker med ord relateret til bogens emne på tavlen, flytter dem, kombinerer dem og til sidst får en færdig overskrift. Vi bliver kun vist en del af processen - hvordan ser den ud i sin helhed?

For at samle en sætning ved hjælp af «klistermærketeknologi» skal vi først bestemme, hvad denne sætning skal handle om. I Julia Childs tilfælde handler det om at lære at lave fransk køkken.

Når essensen er formuleret, kan du begynde at brainstorme. Først skal du skrive på klistermærkerne så mange navneord som muligt, som vi forbinder med bogens emne. Du kan starte med de oplagte: bøger, opskrifter, retter, køkken, madlavning, Frankrig, kokke. Gå derefter videre til mere abstrakt, farverigt, figurativt: håndværk, kunst, gourmet, smag, tricks, gåder, mysterier, hemmeligheder ...

Så er det værd at tilføje til listen over adjektiver: raffineret, subtil, ædel … Og verber: lave mad, studere, forstå … Det næste trin er at tegne analogier mellem madlavning og andre aktivitetsområder – og tilføje ord fra disse områder: trylle, magi , kærlighed, lidenskab, sjæl …

Når overfaldet er overstået, og vi har en samling klistermærker foran os, er det vigtigt at vælge de ord, som vi allerhelst vil se i titlen. For det første vil disse være nøgleord, som læseren vil forstå, hvad talen handler om. I vores tilfælde er det ord, der betegner køkken, Frankrig og madlavning. For det andet vil disse være de lyseste, figurative, fængende ord, som du formåede at kaste.

Og når ordene er valgt, er det tilbage at kombinere sætninger fra dem. For at gøre dette flytter vi klistermærkerne, tilpasser ordene til hinanden, ændrer endelserne, tilføjer præpositioner og spørgsmål som "hvordan", "hvorfor" og "hvorfor". Fra nogle dele af talen kan vi lave andre - for eksempel fra substantiver, verber eller adjektiver.

Det er denne sidste fase, vi ser i filmen. På tavlen foran Julie og redaktøren er der klistermærker med ordene «kunst», «franske kokke», «på fransk», «fransk køkken», «mester», «hvorfor», «madlavning», «kunst».

Ud fra disse ord er "Lær kunsten at lave fransk mad" født - men "Beherskelsen af ​​fransk køkken", og "Kunsten at lave mad på fransk", og "Lær kunsten at franske kokke" kunne også være født. "Lære at lave mad som franskmændene."

Uanset hvad hjælper klistermærker os med at se det store billede, opsummere ideer, tage et fugleperspektiv af dem og vælge det bedste. Dette er betydningen af ​​«klistermærketeknologi» — som måske (hvis manuskriptforfatteren ikke løj) var med til at skabe en af ​​de mest berømte kogebøger i sin tid!