HPV forbundet med en tredjedel af tilfælde af halskræft

En tredjedel af patienter diagnosticeret med halskræft er inficeret med humant papillomavirus (HPV), for det meste forbundet med livmoderhalskræft, rapporterer Journal of Clinical Oncology

Infektioner med humant papillomavirus (HPV) er blandt de mest almindelige i verden. Virussen overføres hovedsageligt seksuelt gennem direkte kontakt med slimhinderne i kønsorganerne, men også huden omkring dem. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at op mod 80 pct. Seksuelt aktive mennesker udvikler HPV-infektion på et tidspunkt i deres liv. For de fleste af dem er det midlertidigt. Men i en vis procentdel bliver det kronisk, hvilket øger risikoen for at udvikle forskellige former for kræft.

Af de mere end 100 kendte undertyper (såkaldte serotyper) af det humane papillomavirus (HPV) er flere kræftfremkaldende. Der er især to undertyper – HPV16 og HPV18, som står for næsten 70 pct. tilfælde af livmoderhalskræft.

WHO-eksperter vurderer, at HPV-infektioner er ansvarlige for næsten 100 pct. tilfælde af livmoderhalskræft, og derudover for 90 pct. endetarmskræfttilfælde, 40 procent tilfælde af kræft i de ydre kønsorganer – dvs. vulva, skede og penis, men også for en vis procentdel af hoved- og halskræfttilfælde, herunder 12 % tilfælde af kræft i strubehovedet og svælget og ca. 3 procent. orale kræftformer. Der er også undersøgelser, der tyder på, at virussen er involveret i udviklingen af ​​bryst-, lunge- og prostatacancer.

Nyere undersøgelser peger på en stigning i forekomsten af ​​hals- og strubekræft i forbindelse med HPV-infektion. Indtil nu har alkoholmisbrug og rygning været betragtet som de vigtigste risikofaktorer for disse kræftformer. Forskere formoder, at stigningen i HPV-engagement i udviklingen af ​​disse kræftformer er relateret til større seksuel frihed og populariteten af ​​oralsex.

For at teste forholdet mellem HPV og kræft i visse hoved- og nakkekræftformer gennemførte forskere fra et internationalt hold en undersøgelse af 638 patienter, der lider af dem, inklusive kræft i mundhulen (180 patienter), kræft i mundhulen (135 patienter) , kræft i nedre svælg/strubehoved (247 patienter). De undersøgte også patienter med kræft i spiserøret (300 personer). Til sammenligning blev 1600 raske mennesker testet. De var alle deltagere i en langsigtet europæisk undersøgelse om sammenhængen mellem livsstil og kræftrisiko – European Prospective Investigation Into Cancer and Nutrition.

Blodprøver, der alle blev doneret ved starten af ​​undersøgelsen, mens de var raske, blev analyseret for antistoffer mod HPV16-proteiner såvel som andre kræftfremkaldende humane papillomavirus-subtyper såsom HPV18, HPV31, HPV33, HPV45, HPV52 og HPV6 og HPV11, som er de hyppigste årsag til godartede, men generende kønsvorter (såkaldte kønsvorter), og kan sjældent give vulvacancer.

Kræftprøverne var i gennemsnit seks år gamle, men nogle var endda mere end 10 år gamle før diagnosen.

Det viste sig, at hele 35 pct. Orofaryngeal cancerpatienter har vist sig at have antistoffer mod et vigtigt protein af HPV 16, forkortet til E6. Det slukker for det protein, der er ansvarligt for at hæmme den neoplastiske proces i celler og bidrager dermed til dets udvikling. Tilstedeværelsen af ​​antistoffer mod E6-proteinet i blodet indikerer normalt udviklingen af ​​kræft.

Til sammenligning var procentdelen af ​​personer med antistoffer i blodet i kontrolgruppen 0.6 %. Der var ingen sammenhæng mellem deres tilstedeværelse og andre hoved- og halstumorer inkluderet i undersøgelsen.

Forskerne understregede, at forholdet mellem tilstedeværelsen af ​​disse antistoffer og orofaryngeal cancer eksisterede selv for patienter, fra hvem en blodprøve blev taget mere end 10 år før kræftdiagnosen.

Interessant nok blev der fundet en lavere procentdel af dødsfald på grund af forskellige årsager blandt patienter med orofaryngeal cancer og tilstedeværelsen af ​​anti-HPV16-antistoffer end blandt patienter uden antistoffer. Fem år efter diagnosen var 84 procent stadig i live. personer fra den første gruppe og 58 pct. den anden.

Disse overraskende resultater giver nogle beviser for, at HPV16-infektion kan være en væsentlig årsag til orofaryngeal cancer, kommenterer medforfatter Dr. Ruth Travis fra University of Oxford.

Sara Hiom fra Cancer Research UK-fonden sagde i et interview med BBC, at HPV-virus er meget udbredt.

At have sex sikkert kan mindske risikoen for at pådrage sig en infektion eller overføre HPV til nogen, men kondomer vil ikke helt beskytte dig mod infektion, bemærkede hun. Det er kendt, at den virus, der findes på huden i kønsområdet, også kan være en kilde til infektion.

Hiom understregede, at det ikke vides, om de vacciner, der i øjeblikket bruges til at forebygge livmoderhalskræft hos teenagepiger (en af ​​dem er også godkendt til drenge for at forhindre kønsvorter og peniskræft) kan reducere risikoen for orofarynxkræft. Hvis forskningen bekræfter dette, vil det vise sig, at de kan bruges mere bredt til forebyggelse af ondartede neoplasmer. (PAP)

jjj / agt /

Giv en kommentar