Hvad ved vi om os selv? Om hvordan vi tænker, hvordan vores bevidsthed er opbygget, på hvilke måder kunne vi finde mening? Og hvorfor stoler vi så lidt på videnskabelig viden ved at bruge videnskabens og teknologiens resultater? Vi besluttede at stille filosoffen Danil Razeev virkelig globale spørgsmål.
Psykologier: Hvor skal man lede efter meningen med det moderne menneske? Hvis vi har behov for mening, på hvilke områder og på hvilke måder kan vi så selv finde det?
Danil Razeev: Det første, der falder mig ind, er kreativitet. Det kan manifestere sig i en bred vifte af former og sfærer. Jeg kender mennesker, hvis kreativitet kommer til udtryk i dyrkning af indendørs planter. Jeg kender dem, hvis kreativitet kommer til udtryk ved at skabe et stykke musik. For nogle opstår det, når man skriver en tekst. Det forekommer mig, at mening og kreativitet er uadskillelige. Hvad jeg mener? Mening er til stede, hvor der er mere end blot mekanik. Med andre ord kan mening ikke reduceres til en automatiseret proces. Samtidens filosof John Searle1 kom med et godt argument, der berører forskellen mellem semantik og syntaks. John Searle mener, at den mekaniske kombination af syntaktiske konstruktioner ikke fører til skabelsen af semantik, til fremkomsten af mening, mens det menneskelige sind opererer netop på det semantiske niveau, genererer og opfatter betydninger. Der har været en omfattende diskussion omkring dette spørgsmål i flere årtier: er kunstig intelligens i stand til at skabe mening? Mange filosoffer hævder, at hvis vi ikke forstår semantikkens regler, så vil kunstig intelligens for evigt kun forblive inden for rammerne af syntaks, da den ikke vil have et element af betydningsgenerering.
"Betydning eksisterer, hvor der er mere end blot mekanik, det kan ikke reduceres til en automatiseret proces"
Hvilke filosoffer og hvilke filosofiske ideer tror du er de mest relevante, levende og interessante for nutidens person?
D.R.: Det kommer an på, hvad der menes med nutidens mand. Der er f.eks. et universelt begreb om mennesket, mennesket som en særlig slags levende væsener, der engang opstod i naturen og fortsætter sin evolutionære udvikling. Hvis vi taler om nutidens mand fra dette synspunkt, så forekommer det mig, at det vil være meget nyttigt at henvende sig til den amerikanske filosofferskole. Jeg har allerede nævnt John Searle, jeg kan nævne Daniel Dennett (Daniel C. Dennett)2af David Chalmers3, en australsk filosof, der nu er på New York University. Jeg er meget tæt på den retning i filosofi, som kaldes «bevidsthedsfilosofi». Men det samfund, som amerikanske filosoffer taler for i USA, er anderledes end det samfund, vi lever i i Rusland. Der er mange lyse og dybe filosoffer i vores land, jeg vil ikke nævne specifikke navne, det lyder måske ikke helt korrekt. Men generelt ser det ud til, at professionaliseringsstadiet endnu ikke er afsluttet i russisk filosofi, det vil sige, at meget af ideologien forbliver i den. Selv inden for rammerne af universitetsuddannelse (og i vores land, som i Frankrig, skal enhver studerende tage et kursus i filosofi), er studerende og kandidatstuderende ikke altid tilfredse med kvaliteten af de uddannelsesprogrammer, der tilbydes dem. Her har vi stadig et stykke vej igen til at forstå, at filosofering ikke skal hænge sammen med arbejde for staten, for kirken eller en gruppe mennesker, der kræver, at filosoffer skaber og retfærdiggør en eller anden form for ideologiske konstruktioner. I den forbindelse støtter jeg de mennesker, der går ind for en filosofi fri for ideologisk pres.
Hvordan er vi fundamentalt forskellige fra tidligere epoker?
D.R.: Kort sagt, æraen for det teknogene menneske er kommet med os, det vil sige en mand med en "kunstig krop" og et "udvidet sind". Vores krop er mere end en biologisk organisme. Og vores sind er noget mere end en hjerne; det er et forgrenet system, der ikke kun består af hjernen, men også af et stort antal genstande, der er uden for en persons biologiske krop. Vi bruger enheder, der er forlængelser af vores bevidsthed. Vi er ofre - eller frugter - for tekniske apparater, gadgets, apparater, der udfører et stort antal kognitive opgaver for os. Jeg må indrømme, at jeg for et par år siden havde en meget tvetydig indre oplevelse, da jeg pludselig indså, at jeg ikke huskede, hvad klokken var seks til ni. Forestil dig, jeg kunne ikke udføre denne operation i mit hoved! Hvorfor? Fordi jeg har stolet på udvidet sind i lang tid. Med andre ord er jeg sikker på, at en enhed, f.eks. en iPhone, vil gange disse tal for mig og give mig det korrekte resultat. Heri adskiller vi os fra dem, der levede for 50 år siden. For en mand for et halvt århundrede siden var kendskab til multiplikationstabellen en nødvendighed: Hvis han ikke kunne gange seks med ni, så tabte han i konkurrencekampen i samfundet. Det skal bemærkes, at filosoffer også har mere globale ideer om de ideologiske holdninger hos en person, der levede i forskellige epoker, for eksempel om en mand af fusis (naturligt menneske) i antikken, en religiøs mand i middelalderen, en eksperimenterende mand i moderne tid, og denne serie er fuldendt af det moderne menneske, som jeg kaldte «teknogent menneske».
"Vores sind består ikke kun af hjernen, men også af et stort antal genstande, der er uden for en persons biologiske krop"
Men hvis vi er helt afhængige af gadgets og er afhængige af teknologi til alting, skal vi have en vidensdyrkelse. Hvordan kan det være, at så mange mennesker har mistet tilliden til videnskaben, er overtroiske, let manipulerede?
D.R.: Dette er et spørgsmål om tilgængeligheden af viden og styring af informationsstrømme, altså propaganda. En uvidende person er lettere at styre. Hvis du vil leve i et samfund, hvor alle adlyder dig, hvor alle følger dine ordrer og ordrer, hvor alle arbejder for dig, så er du ikke interesseret i, at det samfund, du lever i, skal være et videnssamfund. Tværtimod er du interesseret i, at det er et samfund af uvidenhed: overtro, rygter, fjendskab, frygt... På den ene side er dette et universelt problem, og på den anden side er det et problem for et bestemt samfund. Hvis vi for eksempel flytter til Schweiz, vil vi se, at dets indbyggere afholder en folkeafstemning ved enhver lejlighed, også den mest ubetydelige fra vores synspunkt. De sidder derhjemme, tænker over et tilsyneladende simpelt emne og udvikler deres eget synspunkt, for derefter at komme til enighed. De bruger i fællesskab deres intellektuelle evner, er klar til at træffe ansvarlige beslutninger og arbejder konstant på at øge oplysningsniveauet i samfundet.
1 J. Searl «Genopdagelse af bevidsthed» (Idea-Press, 2002).
2 D. Dennett «Typer af psyken: på vej til forståelse af bevidsthed» (Idea-Press, 2004).
3 D. Chalmers "Det bevidste sind. På jagt efter en grundlæggende teori” (Librokom, 2013).