7 nemme måder at reducere smerte på

Er du bange for at donere blod? Synes du, at et nålestik er for smertefuldt? Hold vejret skarpt: denne enkle teknik vil helt sikkert hjælpe med at lindre ubehag. Dog kun hvis du har tid til at forberede dig på forhånd. Hvis dette ikke er muligt for dig, så prøv andre måder at dæmpe smerten på.

Foto
Getty Images

1. Hold en flaske parfume ved hånden

Den behagelige aroma af en sød parfume kan i princippet opmuntre enhver af os, men den er meget mere nyttig for en person, der i øjeblikket føler smerte. I en undersøgelse foretaget af canadiske neurofysiologer dyppede kvindelige frivillige deres hænder i meget varmt vand, og proceduren var ret smertefuld for dem at udholde. Men de indrømmede, at deres smerte blev mindsket ved at indånde blomster- og mandeldufte. Men da de blev tilbudt at lugte til eddiken, forstærkedes smerterne. Af en eller anden grund viste denne metode sig at være ineffektiv i forhold til mænd.

2. Bande

Hvis din første reaktion på smerte er at forbande, skal du ikke skamme dig over det. Psykologer fra University of Keele (UK) fandt ud af, at forsøgspersonerne bedre tålte kulden (deres hænder var nedsænket i isvand), når de bandede. Her er en mulig forklaring: bandeskab vækker aggression i os, og derefter frigives adrenalin og noradrenalin, som giver et energiudbrud og sløver smertereaktionen. Men for dem, der er vant til at bande meget og ikke på forretningsrejse, hjælper denne teknik ikke.

3. Tag et kig på mesterværket

Beundrer du Picasso? Beundrer du Botticelli? Gem et par af dine yndlingsbilleder på din smartphone – måske vil de en dag erstatte dine smertestillende medicin. Neurologer fra University of Bari (Italien) udførte et ret grusomt eksperiment: Ved hjælp af en laserpuls forårsagede de smertefuld snurren i hænderne på forsøgspersonerne og bad dem se på billederne. Når man så på Leonardo, Botticelli, Van Goghs mesterværker, var deltagernes smertefornemmelser en tredjedel mindre intense, end når man så på et tomt lærred eller på lærreder, der ikke fremkaldte stærke følelser – dette blev bekræftet af apparater, der målte aktiviteten af forskellige dele af hjernen.

4. Kryds armene

Ved blot at lægge den ene hånd oven på den anden (men på en måde du ikke er vant til), kan du gøre smertefornemmelsen mindre intens. Den samme laser, som blev rettet mod bagsiden af ​​frivillige af neurologer fra University College London, hjalp med at opdage dette. Forskere mener, at hændernes usædvanlige position forvirrer hjernen og forstyrrer behandlingen af ​​smertesignalet.

5. Høre musik

Det er velkendt, at musik kan helbrede et knust hjerte, men det kan også helbrede fysisk lidelse. Deltagerne i forsøget, som blev behandlet for tænder, var mindre tilbøjelige til at bede om bedøvelse, hvis de så musikvideoer under proceduren. Og det viste sig også, at kræftpatienter klarede postoperative smerter bedre, hvis de blev spillet ambient-musik (elektronisk musik baseret på klangfarvemodulationer).

6. Forelsk dig

At være forelsket gør verden lysere, mad smager bedre, og det kan også være en glimrende bedøvelse. Neurovidenskabsmænd fra Stanford University har testet: når en person tænker på genstanden for sin kærlighed, aktiveres lystcentre i hans hjerne, netop dem, der forårsager en følelse af eufori, når man tager kokain, eller når man vinder stort på et kasino. Bare at se på et fotografi af en elsket kan blokere smerte som opioidanalgetika. Behøver jeg at præcisere, at billeder af smukke, men ikke søde mennesker ikke har nogen effekt?

7. Rør ved det ømme sted

Det viser sig, at det ikke er forgæves, at vi tager fat i en forslået albue eller gnider vores ømme lænd: neurovidenskabsmænd fra University College London har bekræftet det faktum, at berøring af et ømt sted betydeligt (med 64 %!) reducerer smertesymptomer. Årsagen er, at hjernen opfatter de forbundne dele af kroppen (for eksempel armen og lænden) som én. Og smerten, "fordelt" over et stort område, mærkes ikke længere så intens.

Se Pain Medicine, april 2015 for detaljer; Physiology and Behavior, 2002, vol. 76; Neuroreport, 2009, nr. 20(12); New Scientist, 2008, #2674, 2001, #2814, 2006, #2561; PLoS One, 2010, nr. 5; BBC News, onlinepublikation af 24. september 2010.

Giv en kommentar