Nogle mennesker ser ældre ud end deres alder, mens andre ikke gør. Hvorfor sker dette? Forskere fra Kina rapporterede resultaterne af en undersøgelse, der viser sammenhængen mellem et bestemt gen og for tidlig aldring. På grund af tilstedeværelsen af dette gen produceres et mørkt pigment i kroppen. Det menes, at den kaukasiske race med hvid hud optrådte netop på grund af ham. Af denne grund er det nødvendigt at overveje mere detaljeret forholdet mellem aldring og mutationer af de hvide indbyggere i Europa.
Mange af os ønsker at se yngre ud end vores alder, fordi vi er overbeviste om, at det er i ungdommen, som i et spejl, at en persons helbred afspejles. Faktisk, som det er blevet bevist af forskning udført af anerkendte videnskabsmænd fra Danmark og Storbritannien, er en persons ydre alder med til at bestemme længden af hans liv. Dette er direkte relateret til tilstedeværelsen af en korrelation mellem telomerlængde, som er en biomolekylær markør, og ekstern alder. Gerontologer, som også kaldes eksperter i aldring rundt om i verden, hævder, at de mekanismer, der bestemmer den drastiske ændring i udseendet, skal undersøges omhyggeligt. Dette hjælper med at udvikle de nyeste foryngelsesteknikker. Men i dag afsættes for lidt tid og ressourcer til sådan forskning.
For nylig er der foretaget en storstilet undersøgelse af en gruppe kinesiske, hollandske, britiske og tyske videnskabsmænd, som er ansatte i de største videnskabelige institutioner. Hans mål var at finde associationer i hele genomet for at forbinde ydre alder med gener. Det drejede sig især om sværhedsgraden af ansigtsrynker. For at gøre dette blev genomerne af omkring 2000 ældre mennesker i Storbritannien omhyggeligt undersøgt. Forsøgspersonerne var deltagere i Rotterdam-undersøgelsen, som er udført for at klarlægge de faktorer, der forårsager visse lidelser hos ældre mennesker. Cirka 8 millioner enkeltnukleotidpolymorfismer, eller blot SNP'er, blev testet for at bestemme, om der var et aldersrelateret forhold.
Udseendet af en snip opstår, når man ændrer nukleotider på DNA-segmenter eller direkte i et gen. Det er med andre ord en mutation, der skaber en allel eller variant af et gen. Alleler adskiller sig fra hinanden i flere klip. Sidstnævnte har ikke nogen særlig effekt på noget, da de ikke kan påvirke de vigtigste dele af DNA. I dette tilfælde kan mutationen være gavnlig eller skadelig, hvilket også gælder for at accelerere eller bremse aldring af huden i ansigtet. Derfor opstår spørgsmålet om at finde en specifik mutation. For at finde den nødvendige association i genomet var det nødvendigt at opdele forsøgspersonerne i grupper for at bestemme enkelte nukleotidsubstitutioner svarende til specifikke grupper. Dannelsen af disse grupper fandt sted afhængigt af hudens tilstand på deltagernes ansigter.
En eller flere snips, der forekommer oftest, skal være i genet, der er ansvarlig for ekstern alder. Eksperter gennemførte en undersøgelse på 2693 mennesker for at finde udskæringer, der bestemmer ældning af ansigtets hud, ændringer i ansigtsform og hudfarve og tilstedeværelsen af rynker. På trods af, at forskerne ikke var i stand til at fastslå en klar sammenhæng med rynker og alder, blev det fundet, at enkelte nukleotidsubstitutioner kunne findes i MC1R placeret på det sekstende kromosom. Men hvis vi tager hensyn til køn og alder, så er der en sammenhæng mellem allelerne i dette gen. Alle mennesker har et dobbelt sæt kromosomer, så der er to kopier af hvert gen. Med andre ord, med en normal og en mutant MC1R, vil en person se ældre ud med et år, og med to mutante gener, med 2 år. Det er værd at bemærke, at et gen, der betragtes som muteret, er en allel, der ikke er i stand til at producere et normalt protein.
For at teste deres resultater brugte forskerne oplysninger om omkring 600 ældre indbyggere i Danmark, taget fra resultaterne af et eksperiment, hvis formål var at vurdere rynker og ydre alder ud fra et foto. Samtidig blev forskerne på forhånd informeret om forsøgspersonernes alder. Som følge heraf var det muligt at etablere en forening med snipper placeret så tæt som muligt på MC1R eller direkte inde i den. Dette stoppede ikke forskerne, og de besluttede sig for endnu et eksperiment med deltagelse af 1173 europæere. Samtidig var 99 % af forsøgspersonerne kvinder. Som før var alder forbundet med MC1R.
Spørgsmålet opstår: hvad er så bemærkelsesværdigt ved MC1R-genet? Det er gentagne gange blevet bevist, at det er i stand til at kode for type 1 melanocortin-receptoren, som er involveret i visse signalreaktioner. Som følge heraf produceres eumelanin, som er et mørkt pigment. Tidligere undersøgelser har bekræftet, at 80 % af mennesker med lys hud eller rødt hår har en muteret MC1R. Tilstedeværelsen af spins i det påvirker udseendet af alderspletter. Det viste sig også, at hudfarve til en vis grad kan påvirke forholdet mellem alder og alleler. Dette forhold er mest udtalt hos dem, der har bleg hud. Den mindste association blev observeret hos mennesker, hvis hud var oliven.
Det er værd at bemærke, at MC1R påvirker udseendet af alder, uanset alderspletter. Dette indikerede, at foreningen meget vel kan skyldes andre ansigtstræk. Solen kan også være en afgørende faktor, da muterede alleler forårsager røde og gule pigmenter, der ikke er i stand til at beskytte huden mod ultraviolet stråling. På trods af dette er der ingen tvivl om foreningens styrke. Ifølge de fleste forskere er MC1R i stand til at interagere med andre gener, der er involveret i oxidative og inflammatoriske processer. Yderligere forskning er nødvendig for at afdække de molekylære og biokemiske mekanismer, der bestemmer hudens aldring.