I dag er en robotassistent selvfølgelig eksotisk. Men vi vil ikke engang have tid til at se tilbage, da de bliver en banal egenskab i vores hverdag. Omfanget af deres mulige anvendelse er bredt: husmorrobotter, tutorrobotter, babysitterrobotter. Men de er i stand til mere. Robotter kan blive os … venner.
En robot er en ven af mennesker. Så snart vil de tale om disse maskiner. Vi behandler dem ikke kun, som om de var i live, men føler også deres imaginære «støtte». Selvfølgelig ser det kun ud til, at vi etablerer følelsesmæssig kontakt med robotten. Men den positive effekt af imaginær kommunikation er ret reel.
Socialpsykolog Gurit E. Birnbaum fra Israel Center1, og hendes kolleger fra USA gennemførte to interessante undersøgelser. Deltagerne skulle dele en personlig historie (først negativ, så positiv) med en lille desktop-robot.2. Robotten "kommunikerer" med en gruppe deltagere og reagerede på historien med bevægelser (nikkede som svar på en persons ord) såvel som signaler på displayet, der udtrykte sympati og støtte (f.eks. "Ja, du havde en hård tid!").
Den anden halvdel af deltagerne skulle kommunikere med en «ikke reagerende» robot - den så ud som «levende» og «lyttede», men forblev samtidig ubevægelig, og dens tekstsvar var formelle («Fortæl mig venligst mere»).
Vi reagerer på "venlige", "sympatiske" robotter på nogenlunde samme måde som på venlige og sympatiske mennesker.
Ifølge resultaterne af eksperimentet viste det sig, at deltagerne, der kommunikerede med den «responsive» robot:
a) modtog det positivt;
b) ville ikke have noget imod at have ham i nærheden i en stressende situation (for eksempel under et besøg hos tandlægen);
c) deres kropssprog (lænede sig mod robotten, smilede, fik øjenkontakt) viste tydelig sympati og varme. Effekten er interessant i betragtning af, at robotten ikke engang var menneskelignende.
Dernæst skulle deltagerne udføre en opgave forbundet med øget stress - at præsentere sig selv for en potentiel partner. Den første gruppe havde en meget lettere selvpræsentation. Efter at have kommunikeret med en «responsiv» robot, steg deres selvværd, og de troede, at de godt kunne regne med en potentiel partners gensidige interesse.
Med andre ord reagerer vi på "venlige", "sympatiske" robotter på nogenlunde samme måde som på venlige og sympatiske mennesker, og udtrykker sympati for dem, som for mennesker. Desuden hjælper kommunikation med en sådan robot til at føle sig mere selvsikker og attraktiv (den samme effekt frembringes af kommunikation med en sympatisk person, der tager vores problemer til sig). Og dette åbner op for et andet anvendelsesområde for robotter: i det mindste vil de være i stand til at fungere som vores "ledsager" og "fortrolige" og give os psykologisk støtte.
1 Tværfagligt center Herzliya (Israel), www.portal.idc.ac.il/en.
2 G. Birnbaum «What Robots can Teach Us about Intimacy: The Assuring Effects of Robot Responsiveness to Human Disclosure», Computers in Human Behavior, maj 2016.