Her er du igen klar til at købe et par trøjer og støvler til nedsat pris. Men selvom dette køb kan være billigt for dig, er der andre omkostninger, som er usynlige for dig. Så hvad har du brug for at vide om miljøomkostningerne ved fast fashion?
Nogle typer stof forårsager alvorlig skade på miljøet.
Sandsynligvis er det meste af dit tøj lavet af syntetiske materialer såsom rayon, nylon og polyester, som faktisk indeholder elementer af plastik.
Problemet er, at når du vasker disse stoffer, ender deres mikrofibre i vandsystemet og derefter i floder og oceaner. Ifølge forskning kan de indtages af vilde dyr og endda ind i den mad, vi spiser.
Jason Forrest, en bæredygtighedsekspert ved British Academy of Fashion Retail, påpeger, at selv naturlige fibre kan opbruge jordens ressourcer. Tag denim lavet af bomuld, for eksempel: "Det kræver 20 liter vand at producere et par jeans," siger Forrest.
Jo billigere varen er, jo mindre sandsynlighed er, at den er etisk produceret.
Desværre sker der ofte det, at nogle billige ting bliver produceret af folk under dårlige forhold, hvor de bliver betalt mindre end mindstelønnen. Sådan praksis er især almindelig i lande som Bangladesh og Kina. Selv i Storbritannien har der været meldinger om, at folk er blevet betalt ulovligt lave beløb for at få lavet tøj, som så sælges i store butikker.
Lara Bianchi, en akademiker ved University of Manchester Business School, bemærker, at mode har skabt mange job i fattige områder, hvilket er en "positiv faktor" for lokale økonomier. "Men jeg tror, at fast fashion også har haft en enorm indflydelse på arbejdstagerrettigheder og kvinders rettigheder," tilføjer hun.
Ifølge Bianchi er den internationale forsyningskæde så kompleks og lang, at mange multinationale brands ikke kan inspicere og kontrollere alle deres produkter. "Nogle mærker ville gøre klogt i at forkorte deres forsyningskæder og tage ansvar ikke kun for sig selv og deres førsteklasses leverandører, men for hele forsyningskæden som helhed."
Hvis du ikke bortskaffer tøj og emballage fra det, bliver det sendt til losseplads eller forbrænding.
For at værdsætte størrelsen af hurtigmodeindustrien, tænk over det: Asos, den UK-baserede online tøj- og kosmetikforhandler, bruger mere end 59 millioner plastikpostposer og 5 millioner pappostkasser hvert år til at sende onlineordrer. Mens kasser er lavet af genbrugsmaterialer, udgør plastikposer kun 25% af genbrugsmaterialer.
Hvad med slidt tøj? Mange af os smider det bare væk. Ifølge den britiske velgørenhedsorganisation Love Not Landfill har en tredjedel af personer i alderen 16 til 24 aldrig fået genbrugt deres tøj før. For at reducere miljøskader kan du overveje at genbruge dit brugte tøj eller donere det til velgørende organisationer.
Leverancer bidrager til luftforurening.
Hvor mange gange har du misset en levering, hvilket har tvunget chaufføren til at køre tilbage til dig næste dag? Eller bestilte du et kæmpe parti tøj kun for at beslutte, at det ikke passede til dig?
Næsten to tredjedele af shoppere, der køber dametøj online, returnerer ifølge rapporten mindst én vare. Denne kultur af serielle ordrer og returneringer summerer op til mange kilometer kørt af biler.
Først sendes tøjet fra fabrikken til store lagre, derefter leverer lastbiler det til lokale lagre, og derefter kommer tøjet til dig gennem en kurerchauffør. Og alt det brændstof bidrager til luftforurening, som igen er forbundet med dårligt folkesundhed. Tænk dig om to gange, før du bestiller en anden vare!