Hej store! (Hej makker !). Ja ... i dag kan teenagere sige hej til hinanden. Men som alle teenageord, lyder det ikke det samme, når det tales af en voksen. Til alle generationer, dets koder og sprog. Ingen grund til, at voksne prøver at lære, det er netop for at adskille sig fra voksne, at unge elsker at bruge disse udtryk, der ikke er kendt af ordbogen.

Ungdomstiden er en overgangstid og konstruktion. Det er en tid med dybt oprør mod de etablerede regler, og sproget er ingen undtagelse. Forældre bekymrer sig nogle gange om at høre et fremmedsprog, når deres teenager taler med sine venner (hans venner, hans venner), men de vil hurtigt se, at denne periode vil gå.

Teenageren bruger sine bevidst uklare ord for, at voksne skiller sig ud fra sine "gamle mennesker". De har således en hemmelig dialekt, som giver dem mulighed for at adskille deres privatliv fra deres familierelationer. Ingen mulig indtrængen af ​​forældre i deres anliggender, ligesom deres værelse, som i bedste fald er pudset: ingen adgang, i værste fald: et kranium.

Som Laurent Danon-Boileau forklarer i sin artikel “Ungdom, hvordan fungerer sprog der? », Dette sprog er en del af en ny identitet, som giver ham mulighed for at forholde sig til sin generation. Så musik, film og serier beregnet til dem bruger det samme sprog. Det er af denne grund, at sangerinden Aya Nakamura har haft så stor succes. Hun opfinder og bruger deres sprog. Hvem kender ikke hans titel Djaja? Han turnerede i Frankrig. Ligesom “Mets ta cagoule” af Michael Youn for et par år siden.

For at assimilere de nye koder skal du fordybe dig på steder, hvor du kan høre teenagere tale, uden at de opdager det. Som en infiltrator. Ligesom at lære et nyt sprog, skal du høre det for at udtale det godt. Kvarterhuse, basketballbaner, forlader gymnasiet eller college, et øre, der halter på fødselsdage ... Og også fjernsyn, programmer, applikationer beregnet til unge giver et godt overblik over de vigtige ord, man skal forstå.

Uden at rulle øjnene og have indtryk af at have passeret den anden side af barrieren, bedsteforældrenes, må vi erkende, at disse udtryk kræver kreativitet og en interessant intellektuel gymnastik for at bruge dem.

Når den unge bruger disse ord, mens han korrekt tilegner sig reglerne i det franske sprog, lærer han at lege med ord og lyde. Lad os ikke glemme, at rappere er sproglige fagfolk. Stor syg krop, Orelsan og mange andre er virtuoser i formulering inden for deres område. Vi kan bruge deres tekster til at arbejde med diktion, udtale, rytme, tegnsætning. Måske mere motiverende for teenagere end klassikerne.

Her er nogle udtryk, som mens du lytter til radio let kan høres:

Bazarder: at slippe af med noget;

En gadji / en gadjo: en ung dame ;

Hun er zinda : denne pige har intet for sig selv, hverken fysisk eller psykisk;

Du er R. : det er intethed;

Det er Square : det er fantastisk! ;

 $Det tager hans liv : det tager tid, et tegn på utålmodighed;

Forbliver fleksibel, rolig, gå ned i en tone;

eller DD : detailsalg;

Jeg er en vogn : Jeg er overbooket, tiden løber tør;

Få swagg: at have stil, at være godt klædt på, at være godt klædt på;

Ken: dyrke elskov.

Det bedste og sjoveste er at spørge dem direkte. Stolte over at vise voksne, at for en gangs skyld har de en viden, som deres "forfædre" ikke har, vil unge let kunne låne sig til spillet "det betyder hvad". Måltidet samlet kan være en mulighed for at grine af de udtryk, der stiller spørgsmål, og at sammenligne med de gamle udtryk, som forældrene brugte i samme alder. Unge føler sig derefter hørt, de kan indse, at deres forældre også var "unge".

Men det er ikke nødvendigt at tale som dem. At bruge et par udtryk for så mange for at få dem til at grine kan knytte bånd, ligesom en udlænding, der forsøger at tale landets sprog, altid er rart. Men så må den voksne tage sine egne koder, fordi han ikke tilhører denne generation, og det er op til ham at fastholde de klassiske regler for det franske sprog.