Begrebet medfølelse (religiøst veludviklet i buddhisme og kristendom) bliver i øjeblikket udforsket på niveau med hjernescanning og positiv psykologi. Medfølende, venlige og sympatiske handlinger af en person, ud over at gavne miljøet, gavner personen selv. Som en del af en medfølende livsstil, en person:
Årsagen til en sådan positiv effekt af en medfølende livsstil på menneskers sundhed ligger i, at processen med at give faktisk gør os lykkeligere end at modtage. Fra et positivt psykologisk perspektiv er medfølelse en udviklet egenskab ved den menneskelige natur, forankret i vores hjerner og biologi. Med andre ord, i løbet af evolutionen har en person fået positive erfaringer fra manifestationer af empati og venlighed. Således har vi fundet et alternativ til selviskhed.
Ifølge forskning er medfølelse faktisk en erhvervet menneskelig kvalitet, der er vigtig for at bevare sundheden og endda overlevelse for os som art. En anden bekræftelse er et eksperiment udført på Harvard for næsten 30 år siden. Da seerne så en film om velgørenheden til Mother Teresa i Calcutta, som viede sit liv til at hjælpe fattige børn i Indien, oplevede seerne øget puls såvel som positive ændringer i blodtrykket.