Hvordan og hvorfor massemarkedsmærker skifter til bæredygtige råvarer

Hvert sekund går en lastbil med tøj til lossepladsen. Forbrugere, der indser dette, ønsker ikke at købe ikke-miljøvenlige produkter. For at redde planeten og deres egen forretning forpligtede tøjproducenterne sig til at sy ting af bananer og alger

På en fabrik på størrelse med en lufthavnsterminal makulerer laserskærere lange bomuldslagner og skærer det af, der skulle blive ærmerne på Zaras jakker. Indtil sidste år blev skrot, der faldt ned i metalkurve, brugt som fyldstof til polstrede møbler eller sendt direkte til lossepladsen i byen Arteijo i det nordlige Spanien. Nu er de kemisk forarbejdet til cellulose, blandet med træfiber, og skabt et materiale kaldet refibra, som bruges til at lave mere end et dusin beklædningsgenstande: T-shirts, bukser, toppe.

Dette er et initiativ fra Inditex, virksomheden, der ejer Zara og syv andre mærker. Alle repræsenterer de et segment af modeindustrien, der er kendt for ret billigt tøj, der oversvømmer købernes garderober i begyndelsen af ​​hver sæson og efter et par måneder går til papirkurven eller til de fjerneste hylder i garderoben.

  • Ud over dem lover Gap kun at bruge tjenere fra økologiske gårde eller fra industrier, der ikke skader miljøet i 2021;
  • Det japanske firma Fast Retailing, som ejer Uniqlo, eksperimenterer med laserbehandling for at reducere brugen af ​​vand og kemikalier i nødlidende jeans;
  • Den svenske gigant Hennes & Mauritz investerer i start-ups, der har specialiseret sig i udvikling af affaldsgenbrugsteknologier og produktion af ting fra utraditionelle materialer, såsom svampemycelium.

"En af de største udfordringer er, hvordan man kan levere mode til en stadigt voksende befolkning og samtidig være miljøvenlig," siger H&M CEO Karl-Johan Persson. "Vi skal bare skifte til en nul-affaldsproduktionsmodel."

Industrien på 3 billioner dollars bruger uanede mængder af bomuld, vand og elektricitet til at producere 100 milliarder stykker tøj og tilbehør hvert år, hvoraf 60% ifølge McKinsey smides ud inden for et år. Mindre end 1 % af de producerede ting bliver genbrugt til nye ting, erkender Rob Opsomer, en ansat i den engelske forskningsvirksomhed Ellen MacArthur Foundation. "Omtrent et helt lastbillæs stof går til lossepladsen hvert sekund," siger han.

I 2016 producerede Inditex 1,4 millioner stykker tøj. Dette produktionstempo har hjulpet virksomheden med at øge sin markedsværdi næsten femdoblet i løbet af det sidste årti. Men nu er markedsvæksten aftaget: millennials, der vurderer virkningen af ​​"fast fashion" på miljøet, foretrækker at betale for oplevelser og følelser frem for for ting. Inditex og H&M's indtjening er i de seneste år faldet til under analytikernes forventninger, og virksomhedernes markedsandele er skrumpet med omkring en tredjedel i 2018. "Deres forretningsmodel er ikke nul-affald," siger Edwin Ke, administrerende direktør for Hong Kong Light. Industriens Forskningsinstitut. "Men vi har alle allerede ting nok."

Tendensen til ansvarligt forbrug dikterer sine egne betingelser: De virksomheder, der skifter til affaldsfri produktion i tide, kan opnå en konkurrencefordel. For at mindske mængden af ​​affald har forhandlerne installeret specielle beholdere i mange butikker, hvor kunderne kan efterlade ting, som så bliver sendt til genbrug.

Accentures detailkonsulent Jill Standish mener, at virksomheder, der laver bæredygtigt tøj, kan tiltrække flere kunder. "En pose lavet af drueblade eller en kjole lavet af appelsinskal er ikke længere bare ting, der er en interessant historie bag dem," siger hun.

H&M sigter mod at producere alle ting af genbrugte og bæredygtige materialer i 2030 (nu er andelen af ​​sådanne ting 35%). Siden 2015 har virksomheden sponsoreret en konkurrence for startups, hvis teknologier hjælper med at reducere modeindustriens negative påvirkning af miljøet. Deltagerne konkurrerer om et tilskud på €1 million ($1,2 millioner). En af sidste års vindere er Smart Stitch, som udviklede en tråd, der opløses ved høje temperaturer. Denne teknologi vil hjælpe med at optimere genanvendelsen af ​​ting og lette processen med at fjerne knapper og lynlåse fra tøj. Startup Crop-A-Porter har lært, hvordan man laver garn af affald fra hør-, banan- og ananasplantager. En anden deltager har skabt teknologi til at adskille fibrene i forskellige materialer, når de behandler blandede stoffer, mens andre startups laver tøj af svampe og alger.

I 2017 begyndte Inditex at genbruge gammelt tøj til såkaldte stykker med historie. Resultatet af alle virksomhedens forsøg inden for ansvarlig produktion (ting lavet af økologisk bomuld, brug af ribbet og andre øko-materialer) var Join Lifes tøjlinje. I 2017 kom der 50% flere varer ud under dette mærke, men i det samlede salg af Inditex udgør sådant tøj ikke mere end 10%. For at øge produktionen af ​​bæredygtige stoffer sponsorerer virksomheden forskning ved Massachusetts Institute of Technology og flere spanske universiteter.

Inden 2030 planlægger H&M at øge andelen af ​​genbrugte eller bæredygtige materialer i sine produkter til 100 % fra de nuværende 35 %

En af de teknologier, som forskerne arbejder på, er produktion af tøj fra biprodukter fra træforarbejdning ved hjælp af 3D-print. Andre videnskabsmænd lærer at adskille bomuldstråde fra polyesterfibre i behandlingen af ​​blandede stoffer.

"Vi forsøger at finde grønnere versioner af alle materialer," siger tyske Garcia Ibáñez, der fører tilsyn med genbrug hos Inditex. Ifølge ham indeholder jeans lavet af genbrugsmaterialer nu kun 15 % genbrugsbomuld – gamle fibre slides og skal blandes med nye.

Inditex og H&M siger, at virksomhederne dækker de ekstra omkostninger, der er forbundet med at bruge genbrugs- og genbrugsstoffer. Join Life-varer koster omtrent det samme som andet tøj i Zara-butikker: T-shirts sælges for under 10 USD, mens bukser normalt ikke koster mere end 40 USD. H&M fortæller også om sin intention om at holde lave priser på tøj lavet af bæredygtige materialer, virksomheden forventer, at med væksten i produktionen vil omkostningerne til sådanne produkter være lavere. "I stedet for at tvinge kunderne til at betale omkostningerne, ser vi det bare som en langsigtet investering," siger Anna Gedda, der fører tilsyn med bæredygtig produktion hos H&M. "Vi tror på, at grøn mode kan være overkommelig for enhver kunde."

Giv en kommentar