De siger om ham, at han er værre end en ild. Og hvis flytning er så meget besvær for voksne, hvad skal man så tale om børn. Hvordan påvirker sceneskiftet barnet? Og kan stress afbødes?
I tegnefilmen "Inside Out" oplever en 11-årig pige meget smertefuldt sin families flytning til et nyt sted. Det er ikke tilfældigt, at filmskaberne valgte dette plot. En radikal ændring af sceneriet er en stor stress, ikke kun for forældre, men også for barnet. Og denne stress kan være langsigtet og påvirke en persons mentale sundhed negativt i fremtiden.
Jo yngre barnet er, jo lettere vil det holde ud at skifte bopæl. Det er, hvad vi tror, og vi tager fejl. Det fandt de amerikanske psykologer Rebecca Levin Cowley og Melissa Kull ud af1at det især er svært for førskolebørn at flytte.
"Yngre børn er mindre tilbøjelige til at udvikle sociale færdigheder, mere tilbøjelige til at have følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer," siger Rebecca Levine. Disse virkninger kan vare i årevis. Elever i folkeskolen eller mellemtrinene udholder lettere flytningen. Resultaterne af undersøgelsen viste, at de negative virkninger af at flytte - et fald i akademiske præstationer (især i matematik og læseforståelse) hos ældre børn ikke er så udtalte, og deres virkning svækkes hurtigt.
Børn er konservative i deres vaner og præferencer
Alle forældre ved, hvor svært det for eksempel er at få et barn til at prøve en ny ret. For børn er stabilitet og fortrolighed vigtig, selv i små ting. Og når familien beslutter sig for at skifte bopæl, tvinger det derved straks barnet til at opgive utallige vaner og så at sige prøve mange ukendte retter på én gang. Uden overtalelse og forberedelse.
En anden gruppe psykologer gennemførte en lignende undersøgelse.2ved hjælp af statistik fra Danmark. Her i landet er alle bevægelser af borgere nøje dokumenteret, og det giver en unik mulighed for at undersøge, hvilken betydning et bopælsskifte har for børn i forskellige aldre. I alt blev der undersøgt statistik for mere end en million danskere født mellem 1971 og 1997. Heraf havde 37 % en chance for at overleve flytningen (eller endda flere) før de fyldte 15. år.
I dette tilfælde var psykologer ikke mere interesserede i skolepræstationer, men i ungdomskriminalitet, selvmord, stofmisbrug og tidlig dødelighed (voldelig og utilsigtet).
Det viste sig, at for danske teenagere var risikoen for sådanne tragiske udfald især øget efter talrige flytninger i den tidlige teenageår (12-14 år). Samtidig påvirkede den sociale status for forskellige familier (indkomst, uddannelse, beskæftigelse), som også blev taget i betragtning af videnskabsmænd, ikke resultatet af undersøgelsen. Den oprindelige antagelse om, at negative virkninger primært kan ramme familier med et lavt uddannelses- og indkomstniveau, er ikke blevet bekræftet.
Et bopælsskifte kan naturligvis ikke altid undgås. Det er vigtigt, at barnet eller den unge får så meget støtte som muligt efter flytningen, både i familien og i skolen. Hvis det er nødvendigt, kan du også søge psykologhjælp.
Sandra Wheatley, en britisk specialist i børnepsykologi, forklarer, at når et barn flytter, oplever et barn alvorlig stress, da den mikroorden, som han længe har kendt, kollapser. Dette fører igen til øget følelse af usikkerhed og angst.
Men hvad hvis flytningen er uundgåelig?
Selvfølgelig skal disse undersøgelser huskes, men de bør ikke tages som en fatal uundgåelighed. Meget afhænger af det psykologiske klima i familien og de omstændigheder, der forårsagede flytningen. Én ting er forældrenes skilsmisse, og en anden ting er at skifte arbejde til et mere lovende. Det er vigtigt for et barn at se, at forældre ikke bliver nervøse under flytningen, men tager dette skridt selvsikkert og i godt humør.
Det er vigtigt, at en betydelig del af hans tidligere boliginventar flytter med barnet - ikke kun yndlingslegetøj, men også møbler, især hans seng. Sådanne komponenter i den tidligere livsstil er vigtige nok til at opretholde indre stabilitet. Men det vigtigste - træk ikke barnet ud af det gamle miljø krampagtigt, brat, nervøst og uden forberedelse.
1 R. Coley & M. Kull «Kumulative, timing-specifikke og interaktive modeller for boligmobilitet og børns kognitive og psykosociale færdigheder», Child Development, 2016.
2 R. Webb al. "Uønskede resultater for tidlig middelalder forbundet med boligmobilitet i barndommen", American Journal of Preventive Medicine, 2016.